top of page

SEARCH BY TAGS: 

RECENT POSTS: 

Følg mig:

Selvgjort er velgjort! Mums!

  • lulluxd
  • 12. jul. 2015
  • 2 min læsning

Mmmh, der er ikke noget som hjemmeplukket, hjemmelavet hyldeblomstsaft! Og hvis du har lyst til at lave dit eget, så kommer opskriften her! Den er tyvstjålet fra Sebastian, der gav mig den frivilligt ;).

Du skal bruge:

Ca 30 skærme hyldeblomst. (det er de store vi snakker om her)

2 kg sukker (Perlesukker skulle gerne gøre den mere klar, rørsukker eller farin kan også bruges. )

60 g vinsyre (Kan erstattes af citronsyre)

2 liter kogende vand

2 øko citroner

Atamon og flasker (jeg brugte 1 1/2 l patentflasker og et par syltetøjsglas)

Klip blomsterne m så lidt stilk som muligt og uden smådyr.

20150630_154357.jpg

Put dem i en stor beholder og vask citroner og skær i tynde skiver

20150630_191854.jpg

Læg dem over hylden. Hæld sukker og vinsyre over.

20150630_192327.jpg

Kog vandet og hæld det over.

20150630_194041.jpg

Røre, røre, røre! Rør indtil sukkeret er så opløst som muligt.

20150630_194426.jpg

Læg låg på og rør hver dag. Mht dette har jeg læst forskellige ting. Nogle siger en gang, andre siger flere gange. Jeg rørte omkring 3-4 gange om dagen, men tror ikke det er strængt nødvendigt at gøre det mere end 2. Stil gerne blandingen køligt. Her står de i kælderen. (Sammen med mjøden ;) )

20150630_194633.jpg

*farveeel* (Lad det trække i 5 dage)

20150701_072830.jpg

Således skulle det gerne se ud efter omrøring.

Si saften og hæld den på skoldede, atamonskyllede flasker. Meget gerne igennem en stofsi (stofpose) til formålet, hvis man gerne vil af med alle smårester i saften.

Jeg hælder er skvis atamon i til sidst. Flaskerne lukkes tæt og stilles køligt. De holder gerne flere år, hvis de ikke er drukket inden.

20150705_191208.jpg

Så meget saft blev det til med en dobbelt portion.

Fortyndes ca 1+7, men jeg laver dem lidt stærkere. Det er selvfølgelig efter behov.

God fornøjelse!

En lille sidenote til sidst. Jeg blev i mellemtiden informeret om, at der findes forskellige slags hyld. Der er en slags man ikke skal lave saft af, og det er sommerhyld. De kan genkendes ved at de har smalle blade i stedet for brede. Med mindre du gerne vil have ondt i maven af saften selvfølgelig ;)

Del gerne din erfaring med opskriften nede i en kommentar forneden! :)

 
 
 

Comments


  • Facebook Clean
  • Pinterest Clean
  • LinkedIn Clean

© 2014 - Louise Jürgensen - All rights reserved

  • Facebook Clean
  • Pinterest Clean
  • LinkedIn Clean
bottom of page