top of page

SEARCH BY TAGS: 

RECENT POSTS: 

Følg mig:

Hvorfor spiser du ikke kød?

  • lulluxd
  • 12. jan. 2015
  • 4 min læsning

Den sætning har jeg hørt riiigtig mange gange og bevars, jeg forstår da godt den undren.

Jeg har, så vidt jeg husker, aldrig haft kød i nærheden af min tunge. Jeg har et minde om noget med en rød pølse der blev forvekslet til en børnefødselsdag, men ved stadig ikke om det bare var en drøm. Den røg i hvert fald hurtigt ud.

Får du proteiner nok? Kan man virkelig leve uden?

Kunne du ikke tænke dig at smage?

Du går altså glip af noget.

Disse sætninger har jeg hørt en del efterhånden og til det kan jeg sige ja, ja, nej og næh. Der er altid den evige diskussion omkring, hvad der er rigtigt og folk der ikke har styr på, hvad der er fakta. Derfor er jeg helt holdt op med at diskutere denne sag, for det ender altid med at folk prøver at overbevise modparten om, at de har ret.

Jeg har været vegetar siden altid, fordi min far ikke mente vi skulle påvirkes. Det i hvert fald den forklaring jeg har fået. Med påvirkes mener jeg, at hvis jeg ikke fik kød, så kunne jeg selv bestemme, om jeg ville spise det i fremtiden, uden at blive holdt tilbage af hvor godt bacon smager eller den slags.

Fra at være en vanesag, er det gået hen og blevet en principsag ikke at spise kød. Jeg synes det er unødvendigt at dræbe dyr for at spise dem. Verden ville klare sig en hel del bedre, hvis man brugte ressourcerne fra slagtedyrsfoder til menneskemad. Mindre CO2 og vi ville få mere ud af det energimæssigt. Derudover går jeg (vi) meget op i, at så meget som muligt af det vi spiser er økologisk og samtidigt fri for sprøjtemidler. Det er selvfølgelig svært at køre 100% økologi, med mindre man kan lave sit eget eller er heldig at bo et sted med mange muligheder.

Men hvad spiser du så i stedet, bliver der også spurgt. Især når jeg er på besøg et sted og de skal lave noget særskilt til mig. Jah, alt der ikke er kød i? Har i min tid spist riiigtig mange æggemadder, pandekager og pasta med ketchup. Fik også spørgsmålet da jeg skulle til firmajulefrokost. Gæt hvad chefen gjorde. Hun GOOGLEDE! Der er milliarder af opskrifter der ude. Meget simple endda. Selvfølgelig er det lidt sværere, hvis jeg dukker uanmeldt op, men det er sjældent, det sker.

Til det vil jeg tilføje, at nogle vegetarer vil anse mig som "falsk vegetar" fordi jeg ikke lever af rene grøntsagsretter. Her i huset spiser vi nemlig ret meget "erstatningskød". Produkter der er lavet af enten soya eller quorn (for det meste). Hvorfor spørger du så? Er det ikke bare en dårlig undskyldning, fordi du i virkeligheden vil have kød? Nej. Vi gør det af tre årsager. Af vane, det er nemt og de er fyldt med proteiner og fedtfattige. Derudover smager meget af det faktisk godt, men det er bare bonus. Mange af disse produkter kan fåes billigt og med større variation i Sverige og Tyskland. Synes det er så trist, at vi her i landet skal betale overpriser. Coop er ved at komme efter det, men det er stadig for dyrt. Vi øver os i retter kun lavet af grøntsager/æg/mælk. Det er rart med lidt afveksling engang i mellem.

Med min kæreste er det derimod en anden historie. Han var kødspiser, da vi mødtes og er nu konverteret til vegetar. Det skete ret hurtigt faktisk. Han er det så af en anden grund, nemlig at han er imod måden vi producerer kød. Han siger, at hvis han kunne komme til det, ville leve af jagtoverskud. som man kan i Sverige. Jeg kan godt forstå ham. Ville dog aldrig selv kunne det. Især fordi det ikke virker ret appetitteligt (ja sorry, men jeg synes IKKE din bøf ser ret lækker ud).

Og så tænker du, hvorfor ikke blive veganer? For at være ærlig, så er det p.g.a. dovenskab og fordi jeg ikke finder det nødvendigt. Vi kan ikke redde hele verden. Vi har dog planer om at få vores egne høns, så ingen høns bliver slagtet, bare fordi de ikke lægger nok æg. Det med mælken er en anden historie jeg ikke vil ind på nu. Derudover synes jeg det virker besværligt og det meste veganske mad jeg har smagt har været noget tørt værk. Frikadeller bl.a. Har dog smagt nogle der var ganske gode. Er så heldig at have svigerfamilie der er bedre til at lave vegetarisk end nogen andre jeg har mødt. Det er ikke dårligt!

Til sidst vil jeg gerne afsløre. Ja jeg har spist vingummi med gelatine. Dengang jeg ikke tænkte over den slags og bare spiste hvad de andre spiste af den slags. Har dog ikke rørt det riiigtig længe. Puha bad.

Kunne blive ved lidt endnu, men så bliver det vist for langt. Vil heller ikke prædike!

Denne blog vil jeg gerne dedikere til mine veninder Sofie og Gitte. Sofie fordi hun gav mig idéen og godt kan lide min blogs og Gitte fordi hun, efter jeg mødte hende, er sprunget ud som 100% vegetar. You go Gitte!

Og lige en vegetaropskrift med på vejen som Andreas, efter at have smagt den på en vikingerestaurant i Sverige, har skabt. Lidt avanceret men tiden værd!

ko.jpg
gris.jpg

 
 
 

Comments


  • Facebook Clean
  • Pinterest Clean
  • LinkedIn Clean

© 2014 - Louise Jürgensen - All rights reserved

  • Facebook Clean
  • Pinterest Clean
  • LinkedIn Clean
bottom of page