Pruhest i NU'et!

lulluxd
12. jul. 2015
4 min læsning

Så er der gået et par dage, siden jeg kom hjem fra kursus hos Marianne Florman på Møn med Jimina. Absolut alle pengene og den nærvevridende trailertur der over! For puh hvor jeg hader at køre hestetrailer... Men Jimina klarede det alligevel! Nu vil jeg ikke skrive en lang redegørelse for, hvad der skete fra d. 7-10, men tænker alligevel at skrive lidt.

Dagen før vi tog af sted, skulle jeg vurdere, om Jimina var klar til at komme på eventyr. Vi gik en lang tur, Jimina var næsten afslappet og da vi kom hjem, kom denne reaktion fra hende.

Og for de uvidende, er det afspænding og et godt tegn efter træning ;)

Men så besluttede jeg mig for, at hun godt kunne tage med på kursus. Og det endte heldigvis med at være korrekt antaget ;).

Hun var dog noget svedig, da vi kom frem, men hun slappede ret (overraskende) hurtigt af, da vi kom frem.

Derefter ventede vi pænt på de andre kom, som Jimina blev venner med, selvom islænderne altså VAR lidt racistiske og kunne lide hinanden lidt bedre, men Jimina tilpassede sig. Søde og rare mennesker der efter lidt tid var nemme at snakke med. Især når vi blev sat til at bygge tippi og lave mad.

Den første nat sov vi 3 ude i den åbne stald ved siden af løsdriften, hvilket var ganske hyggeligt. Og så kan man snakke om at vågne med dagen. Vågnede kl 4.30 om morgenen med sol lige i øjnene. Av! Men det var pænt! ;)

(jeg sladrer ikke om hvis røv det der er ;) )

Derefter gik dagene med god mad, træning, snak og hygge. Ikke nogen dårlig kombi, hvis du spørger mig. Vi fandt ud af, at man ikke skal holde Jimina nede i tempo, men derimod lade hende gå lidt foran og følge i hendes friske tempo. Dét hjalp en hel del på det stres der ellers fulgte med at skulle stoppe hende konstant. Hun er jo trods alt fra det bjergfyldte vilde Peru. Kalder hende lidt en peruviansk señorita (altså sådan en med temperament og skønhed).

Om onsdagen havde Marianne en overraskelse til os. Hun ville absolut ikke afsløre noget! Derudover var hendes tidligere elev kommet på visit i den sammenhæng. Så vi sidder dér, midt i aftensmaden, og så kommer der en bil kørende ind i gårdspladsen. Døren til spisestuen bliver lukket og lidt efter stikker Ditte Young hovedet ind ad døren! Af alting, havde jeg ikke lige regnet med hende som overraskelse. Så tænker jeg, hun måske vil telepatere med nogle af hestene, men så siger hun, hun skal lære OS at telepatere. En ting jeg ALTID gerne har ville lære! Total optur! Så jeg er selvfølgelig hurtig til at melde mig som frivillig. Vi laver nogle øvelser og så bliver jeg første prøvekanin. Det går overraskende godt og jeg rammer enormt godt, ifølge ejeren af hesten. Det skal siges jeg overhovedet ikke aner noget om hesten ud over dens farve, navn og race, men alligevel kan jeg fortælle en masse om den som ejeren bekræfter mig i samt Ditte der "lytter med". Dét vil jeg helt sikkert gøre noget mere i. Derudover var der en der snakkede med Jimina og det var rart at høre fra hende, hvad hun tænker.

Men dagene går og vi træner 2 gange om dagen med hestene, det vi nu lige føler for at træne. Ud over den første dag der stod på strandtur og en tur i vandet (der gik en hel del over mine gummistøvler. Hvad man ikke ofrer for at træne sin hest!).

Jimina og jeg fandt ud af en hel masse sammen, som vi bare skal bygge videre på! Glæder mig til at få hegn på "banen" så vi kan lege mere frit. Og så regner jeg med Marianne kommer forbi i august, hvor vi kan bygge videre på det jeg træner med Jimina i mellemtiden. Glæder mig allerede! Nu kunne jeg bare bruge lidt mere legetøj på "ridebanen".

På sidstedagen fik vi lige trænet lidt mere inden turen gik hjemad. Marianne ville gerne beholde Jimina boende der, da hun vist faldt en smule for hende ;). Det er nu heller ikke første gang det er sket. Og jeg forstår dem godt!

Men Jimina var ikke helt enig, da vi skulle af sted. Enten hyggede hun sig for meget på stedet eller så havde hun bare alt for mange oplevelser i sit lille hoved. Men til sidst sneg vi os op, da ingen kiggede!

Konklusionen er nu, at hele kurset var det hele værd. Synes nu vi har en masse at arbejde med og videre på og har fået besked på (fra Jimina) at jeg skal være mere klar i mælet, så det må jeg hellere. Vi fandt uden tvivl den unikke kontakt, Jimina og jeg, og det vil jeg arbejde videre på med alle tre heste! Jeg tror på Jimina har fundet mere tillid til mig og jeg til hende.

I dag har jeg så afprøvet nogle af de ting vi øvede og det gik ligesom da vi var på Møn og ingen tilbagefald som frygtet (pga evt vane omkring 'samme træningsplads-samme tanker', men det var ikke tilfældet. Hun fik lige dagen i går til at bearbejde alt der er sket på eventyret og nu fortsætter vi vores færd i livet.

Tusind tak til Marianne for at hjælpe os med at finde vejen og jeg håber på at lære en masse mere ud i fremtiden. Jeg er ret sikker på, jeg har fundet den metode der tiltaler mig mht til omgang med heste og den holder vi fast ved.

Kram til alle og hav det fantastisk <3

P.s. så fik jeg her til aften indviet mit nye fine krus vi alle fik af Marianne! Det har lige den rigtige størrelse til te ;)