Du glade juletid
- lulluxd
- 25. nov. 2014
- 2 min læsning
Så kom jeg også i gang med lidt julerier. Denne gang stod den på adventslys.
Således endte det:

Det er utoligt hvor mange penge man kan spare på at tage en tur i skoven i stedet for f.eks. Panduro. Man kunne købe et stykke mos på godt 15 cm i diameteren til omkring 15 (hvis jeg ikke husker forkert) eller tage i skoven og finde nærmest uanede mægder til 0 kr. Værre er, at hvis man skal skaffe ler, skal man igen undgå Panduro. Jeg var der nede for at lede efter ståltråd og så tilfældigvis, at de havde 2 kg ler til 25 kr! Derimod kan man tage en tur i Rema og finde helt samme pakke til en 5'er! Lys fik jeg dog købt lidt for dyrt. Gik ud fra det var billigst i Tiger eller Søstrene Grene, men næææh nej. Det var igen Rema der sejrede på prisskamlen. Det opdagede jeg dog for sent og betalte 5 kr ekstra pr lys.
Træet er fundet i brændeskuret og gran og mos ved vores sommerhus. Blev nødt til at købe bærrene i Søstrene Grene, da jeg ikke fandt nogen. De var dog heldigvis billige ;)
Julehyggen fortsætter på søndag sammen med Hr. Bigom og Gitte, hvor der bliver bagt julekager, hørt julemusik og læst juleeventyr! Det skal nok blive hyggeligt ^^. Kan være vi også synger en sang eller to.
I dag har været en god dag tilgengæld. Jeg fik købt mine støvler MyHorse i Morud. Fantastisk service og bestemt et besøg værd. Så fik jeg endda et par gratis strømper med i købet. Der kommer jeg helt sikkert igen! Oven i hatten var der en dame i butikken (nærmere betegnet Mona) der tilbød en samtale omkring et job i hendes rengøringsfirma og det takkede jeg da bestemt ja til! Så håber at høre fra hende i morgen, ellers må jeg jo lige ringe igen. Plus alt dette har vejret været skønt og min kæreste kom hjem med romkugler!
Sidst men ikke mindst var jeg ude ved de der pruheste. Sikke nogle sløve dyr. Tror de stod og nød solens tilbagekommen. De var i hvert fald hyggelige :)


Tak fordi I kiggede med! Hav en dejlig aften :)
Comments