Vi bygger lidt mere - nu med grene
- lulluxd
- 14. nov. 2014
- 2 min læsning
Som lovet, kommer den anden blog nu med de sidste møbler vi byggede. Det ene er ikke så meget et møbel, men mere paller der er stablede, men det er pænt! (synes jeg)
Nå men, først vil jeg vise jer den knage vi byggede.
Vi brugte:
10 grene med mindst en 'sidegren' på
Rundsav
Båndpudser
Et bræt af lærketræ
Skruer
Tommestok og øjemål
Først skulle det hele vaskes med højtryksrenser, for de grene havde ligget ude i noget tid. Det er meget vigtigt at huske ikke at vælge dårligt/råddent træ!

Pas dog på ikke at komme for tæt op, for så ryger noget af barken med. Med mindre man gerne vil have dem bark-fri vel at mærke ;)
Jeg fik desværre ikke taget så mange billeder, men denne del er ikke så teknisk. Det handler bare om at få lavet en kasse/ramme der kan indeholde disse grene. Denne blev vist 60 cm bred og 20 cm høj (indeni). Den består bare af fire stykker lærketræ skruet sammen i hver ende. Ingen grund til fancy hjørner der passer sammen. Det er trods alt rustikt ;)
Nu kommer den svære del. Grenene skal tilbasses kassen og det er ikke bare lige at måle og skære, for sådan nogle grene er jo ikke helt lige, så vi skar den ene ende af og så var det noget med at tegne en ca streg i forhold til kassen og prøve sig frem.

Herefter skulle kanterne på 'sidegrenen' lige rundes, så det ikke går ud over tøjet.

Til aller sidst skulle vi bestemme os, hvor grenene skulle sidde i forhold til hinanden, inden de alle fik en skrue i hver ende. Først blev de alle sat fast i den ene ende, så de stadig kunne rettes på, så snart vi vendte kassen om. Vi endte med kun at putte en skrue i hver ende, så de kunne justeres efter tøjet, men ellers kan man vælge lige at give den et ekstra.

Dette er det færdige resultat og pt ligger den bare og venter på at få en plads på væggen! :). Har dog en hund der har haft fat i en af grenene, så den skal lige skæres til og slibes igen ;)
Hav en dejlig dag! :)
コメント